Syre/base fight
Ca. 15 min.
Materialer:
Kegler
Antal: Klassen deles i 2 hold
Eleverne deles i to og stiller sig op i to rækker, med ansigtet mod hinanden. Der er ca. 1,5 meter mellem rækkerne. Den ene række er syre og den anden er base. Læreren råber nu et stof, fx opvaskemiddel. Da sæben er basisk, skal alle baserne forsøge at fange alle syrerne. Syrerne skal flygte bagud og nå ned i syrens hjemme-område, som ligger et antal meter væk og er markeret med kegler. Bliver eleverne fanget, skal de med over på modsatte hold. Sådan fortsættes der med kendte og måske mindre kendte stoffer. Råbes et neutralt stof, og nogen bevæger sig, så skal de elever også over på modsatte hold. Øvelsen kan varieres: eleverne kan ligge eller sidde, løb kan erstattes af hink, hop el.lign.
Grundstofstafet
Ca. 30-45 min.
Materialer:
6-8 plader med i alt omkring 6 grundstof-symboler på (f.eks. Ag)
Kort (med et grundstof-symbol på hver kort) som matcher grundstofferne på spillepladerne
Antal: 6-8 grupper
Hver gruppe har en spilleplade. Én spiller fra hvert hold løber ud til en bunke med grundstofkort og vender et af kortene. Hvis kortet matcher et symbol på holdets spilleplade, tager spilleren kortet med tilbage, og en ny spiller løber ud. Hvis kortet ikke passer, vender man det om igen og løber tilbage og sender den næste spiller afsted mod bunken.
Den første gruppe, der får fyldt deres spilleplader, har vundet.
Efter spillet snakker man i gruppen/klassen om, hvad grundstof-symbolerne betyder og hvilket grundstof de vil "ligne".